Sabotage

Janus Kodal. Nansensgade Antikvariat & Forlag. 2010

Interessen er i ordsammensætningen, ikke i de enkelte ord eller udviklingen af nye ord. Søger en effekt i meningssammenstød ved at opstille korte sætninger uden tilsyneladende sammenhæng og ofte med tilsyneladende usammenhægende ord. "Fodnoter absorberet i blod." "Billeders mel."

Bruger nogle steder nogle ord, som er for ladede med en smag af upoetisk sprog. "På indersiden af øjenlågene gror billeder båndlagte af erfaring." Båndlagte. Det kan jeg ikke lide. Men det er et interessant fænomen.

Jeg indrømmer gerne, at meningsproduktionen, som jo ligger hos læseren, i mit tilfælde snarere er en forvirringsproduktion. Dog står det mig klart, at digtsamlingen er meget metadigterisk og udtalt bevidst om sin egen konstruktion. Et tema er således begyndelse og slutning, dels i et eksistentielt perspektiv, men også især i et litterært perspektiv. På den måde er stilen meget postmoderne, og det forekommer mig nu engang rimelig klodset.

Forfatterskolestilen kommer ikke til udtryk gennem systemdigtningen, men gennem de ambitiøse forsøg på at nå læseren via et bombardement af uforberedte indtryk. På den måde er digtsamlingen meget introvert.

Det er svært at anmelde digte.
- Sune