Efter gentagende opfordringer materialiseres den gryende interesse i blogosfæren, omend i kort destilleret form.
Til eventuelle nysgerrige og svært flanerende internetforbrugere, hvis vej (åbenlyst) tilfældigt er faldet forbi denne side: hør den seneste udsendelse. Den står i min erindring som kompakt, konsistent og frem for alt rowdy.
Disclaimer: undskyld for den muligvis ikke helt ædruelige tone, men det var en af de første forårsdage, Meedom snakkede om hveder på voldene, jeg havde genfundet et gammelt venskab, Jørgen Leth anskueliggjorde ufrivilligt den ungdommelige vitalitet og verden var bare så fucking inkluderende.
Hvor om alting er. Dette indlæg var egentlig ikke tænkt som skamløs selvpromovering, blot et kort oversigt over, hvad der ligger på læsebordet herhjemme (samt naturligvis funktionen af, at have startet min forhåbentlig hede flirt med interweb 2.0).
Flaubert: Følelsernes opdragelse (forord af Jan Sonnergaard!! wtf!)
- den er uoverskueligt lang midt i en eksamensperiode, men virker bestemt ligeså awesome (: Sunes bemærkning) som Bovary.
Stein: Tender Buttons
- det er bare sådan virkelig, virkelig godt.
Rilke: Duino Elegier
- Hmm. Jeg ved det ikke helt endnu.
Dickinson: The complete poems
- Emily Dickinson er vel den eneste forfatter, der har ligget fast på mit natbord de sidste tre måneder. Det hænger muligvis sammen med, at The Complete Poems er fantastisk mange digte. Jeg vil egentlig blot opfordre alle til at læse hende. Jeg selv kom, af uvisse årsager, alt for sent i gang. Det er på alle måder fuldstændig mindbending.
A darting fear - a pomp - a tear -
A waking on a morn
To find that what one waked for,
Inhales the different dawn.
A waking on a morn
To find that what one waked for,
Inhales the different dawn.
På Torsdag snakker Matthias og jeg om Tania Ørums foredrag om mentor-protege relationen mellem Gertrude Stein og Ernest Hemingway (delvist affødt deraf læser jeg Tender Buttons) og forhåbentlig betyder det, at vi også kan få lov at snakke om forholdet mellem feminin og maskulin litteratur (i en Woolf'sk optik).
Nu må jeg stoppe, da jeg skal klargøre mig til en weekend i de skånske skove.
-Emil



0 kommentarer:
Send en kommentar